lørdag den 6. december 2014

Det er jo denne tid på året hvor mændene kommer her og indfrier kvinderens ønsker - og jeg tænker lige på, hvor mange kvinder der rundt i verden har fået gaver fra by Heart: En Oleana plaid i Kina, en Oleana jakke i Indien, en taske i Honduras, smykker i Australien, glaspynt i Scotland og meget, meget mere. Men over dem alle står dette klarest i hukommelsen: En iransk mand kom her et par dage i træk og kigge på en smuk, orange silkekrave og tilhørende silkemanchetter fra Oleana til sin kone. Dagen før han skulle rejse hjem kom han og købte det, og mens jeg pakkede det ind sagde han, at han godtnok håbede hun ville kunne lide det - og da han fik kvitteringen sagde han: Jeg tror, jeg sluger den, så hun aldrig finder ud af, hvad det har kostet! Hvor er det dejligt, når mænd tør købe noget, der ikke lige står detaljeret beskrevet på en ønskeseddel - eller er det en bestillingsseddel :-)
Dagens billede er ikke så romantisk, men Gurli Elbækgaards flotte tekande med krus er i alt fald en smuk gave -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar