tirsdag den 30. juni 2015

I den kommende weekend afholdes der hhv. BIF-Cup og Street Art Festival i Brande, så butikkerne har for de flestes vedkommen åbent både lørdag og søndag - også by Heart. Lørdag kl. 10 til 14.30 og søndag kl. 10 - 15. Vi sætter havebænken på gaden og serverer kaffe og kage under parasollen - gode tilbud er der altid at gå efter, både til dig selv og til gaver - hvad med et æggefugle-par i bryllupstøj? Eller nogle fine glas til sommervinen?
Du finder også hørkjoler, silketørklæder og flotte lædertasker - alt i god kvalitet og god i sommervarmen.


mandag den 29. juni 2015

Det skulle være ganske vist - sommeren er på vej. Se hvad en lille stilk fra haven kan gøre ved en flot, lille vase - og/eller omvendt..... der er forskellige størrelser og priser på kander, krus og vaser. Bemærk også de smukke keramik øreringe m/sten eller perle..... HUSK: I forbindelse med Street Art i den kommende weekend har jeg åbent lørdag kl. 10 til 14.30 og søndag kl. 10 til 15 - DET BLIVER EN FEST!


torsdag den 18. juni 2015

I går kom både engle og fugle flyvende ind i butikken - hvor har jeg og mine kunder savnet dem! Nu er der kommet en meget stor udgave af englene, og de er endda meget flotte...
Helle har også lavet denne "snuse-lytte" engel - det er en pudsig lille størrelse med en lille tryne, vinger og ører (og jo større ørerne er, jo mere lytter englen) - og egentlig rigtig sød.
Og endelig er der kommet nye fugle til ophæng - også de velkendte mejsefugle - se eksempler på en lille familie her:

torsdag den 11. juni 2015

Siden Jeanette Hiiri kontaktede mig har jeg simpelthen ventet i spænding til de nye varer kom - de gjorde de så i dag. Se lige vaser, kander, skåle, krus i forskellige udformninger og mønstre - alle i feminine. delikate farver:

Jeg fik også et lille udvalg af ørestickers og ringe i porcelæn m/lille perle eller en lille skinnende zirkonia sten - var det noget til studentergave, måske?

torsdag den 4. juni 2015

Så er der dækket bord! De nye bord-/gulvlamper i keramik fra Lene Hansen er superflotte enten med skærm eller stor glødepære. Her står den med skærm sammen med Gurli Elbækgårds klassiske tekande m/krus, Bjarni Sigurdssons unika vaser samt Ekelunds løber i den nye serie Viska


onsdag den 3. juni 2015

Når der kommer blomster i en vase fremhæver det straks det, der ses i nærheden - se lige hvad disse blomster gør ved de lyseblå farver