tirsdag den 31. marts 2015

I dag kom der liv i hønsegården igen - jeg var næsten udgået for æggefuglene. Nu er de her altså igen og koster hhv. 350 kr. for dem med guld og 325 kr. for alle andre - og der er både en heks m/ring i næsen, golfspillere, klovne og konger og dronninger............ Der er forresten også badekar igen - jeg kan simpelthen ikke stå for Eddies skåle og kopper med Jack Nicholson!

fredag den 27. marts 2015

Blomstervaserne skal fyldes op - hvilken en afhænger af din egen stil og humør! Her er et par forslag -

Måske Birgitte P's hvide porcelæn til 300 kr.:

- eller Marion Fortats flotte glas til 475 kr.:

- eller Ane Schollerts farvestrålende keramik til 175 kr.:

torsdag den 26. marts 2015

Vi skal snart fejre påske - påskeæggene er igen hængt på træerne i midtbyen. Jeg er glad for at være ophavsmand til denne tradition - det var faktisk barnebarnet Nicolai, som havde været med sin mormor i Ringkøbing og set træerne dér og sagt: Sådan nogle vil jeg også ha'! Så må du tale med din farmor, sagde mormor Anni (jeg var dengang formand i Brande Handelsstandsforening). Og så blev alle børnehaverne kontaktet og Louise Heiselberg gik med på ideen. Thomas og jeg hang de første op - og heldigvis har Louise holdt fast i opgaven. Det er en fornøjelse at se hvert år - tak for det.

 I dag fik jeg også et påske-kort fra Ramuné i Litauen - det er ikke så tit, man får sådan et....

onsdag den 25. marts 2015

I dag kom de så - de fine tørklæder fra Signe Kejlbo. Det er de smukkeste mønstre i de store, ultratynde trykte tørklæder. Der er så mange farver i det enkelte tørklæde, at det passer til rigtig mange ting.

Her er lige en lille smagsprøve på nogle af mønstrene:

mandag den 23. marts 2015

Mens jeg nu utålmodigt går og venter efter på at modtage de nye forårsting til butikken vil jeg benytte lejligheden til at rydde op! Derfor kan du nu få de sidste hørkjoler med strikket overdel og 3/4 ærme til kun 400 kr/stk. Der er 5 farver fordelt over 5 størrelser fra str. 36 til 44 (husk de er lidt store i størrelsen):

tirsdag den 17. marts 2015

Mangler du en gave til dig selv eller andre? Så er disse små, fine porcelænsvaser fra Karina Weihrauch rigtig flotte til de spæde forårsblomster - priser fra DKK 175,-

mandag den 16. marts 2015

Nu skal vinterhuerne af - husk, der er mange øreringe at vælge imellem: Anne Black, Priip, Hornvarefabrikken, Tommy Karlsson, Rikke Frydensbjerg og Karina Weihrauch - priser fra DKK 100,-.


torsdag den 12. marts 2015

Mon det er fordi foråret er på vej - eller hvorfor er det mon, at de sjove fugle-æggebægre nærmest flyver ud ad butiksdøren i disse dage? Der er bestilt nye, så jeg håber lageret holder så længe....

Prøv også lige at se den nye Viskaform skridsikre plasticløber her - fås i 9 grafiske mønstre og 6 farver

onsdag den 11. marts 2015

Solen skinner og man får lyst til at se farver - måske disse flotte glas, som fås i grøn og blå med 4 forskellige mønstre
- eller måske en ny Cosy Style taske?
Mangler du farve til væggen - så vær opmærksom på, at der bliver solgt malerier med 60% rabat for tiden Galleri Spor 1 i Brande - ring eller mail til dem og aftale tid for besigtigelse af værkerne. De er der i alt fald torsdag-fredag i denne uge!


tirsdag den 10. marts 2015

I dag står jeg og pakker varer ud fra bl.a. Viskaform - det lyder næsten ligesom kattemad :-) - nye gulvløbere i plastic, dinner-for-two og viskestykker med fine grafiske mønstre!

Der er også masser af flotte, nye viskestykker fra Ekelund - bl.a. denne lille Mummi....



mandag den 9. marts 2015

Åh, det er lang tid siden jeg har skrevet her på bloggen - det er også først nu, at der rigtig kommer nyheder i butikken. Faktisk er der allerede kommet nye Cosy Style tasker: De små til telefon, lidt penge m.v. i mange, nye farver. I denne uge kommer der nye kollektion fra Oleana og Ekelund - og indenfor den næste måneds tid endnu et nyt taskemærke: Harold, i 10 lækre farver.



Der kommer selvfølgelig også noget fra Kazuri - for øvrigt besøgte jeg fabrikken i Kenya her i ferien. Dejligt at se, at det rent faktisk også fungerer, som de siger: Dvs. mange kvinder i arbejde med gode arbejdsforhold og ordentlig løn samt sundhedsordninger. Tusind tak for en flot rundvisning, frokost og dejlige udflugter til os, Piety Goes!